Til dig der spørger hvorfor vi skilter med det
Du siger, du er ligeglad og at seksualitet er en privat ting. At du aldrig har hørt om en parade for heteroer, og at du ikke selv går rundt i bestemte farver i offentligheden.
Det må være rart!
Rart at leve et liv, hvor din kærlighed aldrig har kostet dig noget som helst – ikke din sikkerhed, ikke dit arbejde, ikke retten til at holde den du elsker i hånden uden at risikere en spytklat, en knytnæve eller et “I burde skamme jer” – ja, eller selve livet!
Det må være rart at kunne være ligeglad, fordi din eksistens aldrig har været til diskussion i kirker, parlamenter eller til familiemiddage, hvor stilheden er tungere end luften.
Jeg “skilter” ikke med min homoseksualitet for at få særbehandling eller fordi jeg synes, det er vildt fedt at bruge tid på at minde verden om, at jeg faktisk eksisterer. Jeg gør det, fordi der stadig er steder – også her – hvor vi ikke kan være synlige uden en alt for høj pris. Fordi der stadig er børn og unge, der lærer at tie stille, før de lærer at sige “jeg er mig” med løftet hage og selvtillid.
Og ja – jeg viser også farverne. Ikke for at tigge om din accept, men for at være det spejl jeg selv manglede, da jeg stadig troede, at jeg var forkert, uren eller bare “alt for meget”. For at sige til dem, der står, hvor jeg engang stod, at de ikke behøver krympe sig for at få plads – vi er andre herude, og vi har deres ryg!
Så hvis du er ligeglad, så fint. Men så forstår du formentlig heller ikke, at ligegyldighed aldrig har været en luksus, vi alle har haft.
