Kan man være moderat muslim?

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke tror, der findes “moderate muslimer”, og jeg forstår godt spørgsmålet. Det udspringer formentlig mere af et håb end af uvidenhed. Et håb om, at der findes en vej midt imellem: mellem tro og frihed, lydighed og samvittighed, mellem Gud og menneske. Men jo mere jeg har læst, og jo længere jeg har levet i og udenfor islam, desto tydeligere står det for mig, at islam ikke tillader den midte. For islam er ikke kun en tro, den er også et system.

Når man læser kilderne, ikke som de citater, man får serveret i kommentarfelterne på Facebook og paneldebatter, men som helhed, bliver det mere tydeligt at islam ikke blot er en åndelig overbevisning, men en fuldkommen struktur – et nizām kāmil – som omfatter alt fra tro og tilbedelse til politik, lovgivning, straf og social orden. Det er et system, hvor Gud ikke blot er den, man beder til, men også den man skal adlyde.

I Koranen står det utvetydigt:
“De, som vil tro på noget af bogen og forkaste noget, er i sandhed vantro.” (4:150–151)
Og igen i 2:85:
“Tror I da på noget af bogen og forkaster andet? Sådanne har kun vanære i dette liv, og på Dommens Dag vil de blive kastet i den strengeste straf.”

Versene efterlader altså ikke rum for selektiv tro, for man kan ikke vælge frit mellem bud og love. Islam kræver helhed, fordi hele dens teologiske grundlag hviler på idéen om taʿa – altså lydighed.

Ibn Taymiyyah skrev i Majmūʿ al-Fatāwā (7/302), at “den, der anerkender nogle af Allahs påbud og fornægter andre, er ikke muslim, men vantro, for han har sat sin egen dom over Guds dom.”
Og al-Ghazali – ofte fremhævet som islams intellektuelle mystiker – skrev i al-Iqtisad fi al-Itiqad, at tro kun eksisterer, når hele åbenbaringen anerkendes; at afvise blot ét bud, selv i hjertet, er at træde udenfor islam.

Det er altså ikke mennesker, der gør religionen rigid – det er religionen selv, der kræver det og de fire sunnitiske retsskoler er enige: sharia er et fuldkomment system, der dækker hele menneskelivet, og som ikke kan adskilles fra troen. Koranen 5:44 fastslår det samme: “De, der ikke dømmer efter det, Allah har åbenbaret, er vantro.”

Derfor mener jeg, at begrebet “moderat islam” er et vestligt forsøg på at forene to i øvrigt uforenelige principper: individuel frihed og guddommelig lov. I Vesten forbinder vi moderation med evnen til at vælge, men i islam er det netop valget, der ophæver troens essens. Man kan naturligvis være fāsiq – syndig – og stadig muslim, hvis man anerkender loven. Men man kan ikke afvise loven og samtidig forblive indenfor troens grænser for islam skelner klart mellem den der synder, og den der fornægter.
Den første kan tilgives. Den anden kan ikke.

Og det er her, vi rammer murens kerne for kristendommen, i sin moderne form, er en tro der har adskilt sig fra loven. Man kan tro, uden at leve under et system og man kan søge, tvivle og fortolke uden at miste retten til at høre til. Men islam er loven og troen er selve systemet. Og det er netop derfor, moderation i teologisk forstand ikke findes. Den er ikke forbudt – den er umulig.

Jeg troede selv på den midte engang. Jeg forsøgte at forene troen med friheden, at se islam som et spirituelt rum og ikke som et system og jeg citerede de smukke vers, de barmhjertige hadith og de ord, der kunne tåle et vestligt lys. Jeg troede, at man kunne vælge det gode og frasortere alt det brutale. Men jo mere jeg læste, desto sværere blev det at opretholde illusionen for de dele af islam jeg ikke brød mig om, var ikke bare misforståelser – de var selve fundamentet – og den struktur jeg ønskede at reformere, var ikke fleksibel men hellig.

Jeg begyndte at forstå, at islam ikke er skabt til at bøje sig for mennesket – mennesket er skabt til at bøje sig for islam, og når et system kræver lydighed som en betingelse for kærlighed, og underkastelse som forudsætning for fred, så er det ikke længere tro, men magt.

Så nej, jeg tror ikke, man kan være moderat muslim – ikke teologisk.
Man kan være venlig, fredelig, søgende, kærlig og tvivlende – men det er mennesket, der er moderat, ikke islam.