At skrive sig fri Jeg troede, jeg skrev en bog, men i virkeligheden skrev jeg mig selv fri. Da jeg begyndte, var det ikke med en plan eller deadline. Det føltes mere som et pres indefra, som ikke længere kunne holdes tilbage, så jeg skrev, fordi ordene truede med at sprænge mit bryst, og fordi…
Når tilfældighederne råder Der er øjeblikke på vejen, hvor eventyret ikke råber, men hvisker så sagte, at jeg kun hører det, når jeg tør standse op og lytte, og sådan var det, da jeg i Sahara lod mig føre med af en beduinfamilie, som med en selvfølgelighed der kun findes hos mennesker, der aldrig har…
Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen Jeg har tænkt længe over, hvordan man egentlig starter sådan et sted som det her. En blog, en rejse og et forsøg på at finde ro – kært barn har mange navne, men sandheden er, at jeg nu bare skriver, fordi jeg ikke længere kan lade være. Mit…